Gå til indhold
← Julemandens blog

Vintersolhverv på Nordpolen

Vintersolhverv på Nordpolen

På Nordpolen har solen været væk længe. Vintersolhvervet markerer årets mørkeste punkt, hvor polarnatten ligger tung og stille over is og sne. Alligevel er det netop her, at noget vender. Fra nu af bliver dagene langsomt længere, næsten umærkeligt, men nok til at give en fornemmelse af bevægelse og forventning.

På julemandens gård er mørket fyldt med aktivitet. Værkstederne lyser i natten, og der arbejdes koncentreret, mens der synges, danses og spises kollosale mængder småkager!

Det er nu, hvor alt falder på plads. Gaver sorteres, lister tjekkes én gang til, og slæden står klar i kulden.

Rensdyrene begynder også at mærke, at noget nærmer sig. De er mere urolige end normalt, stamper i sneen og puster små skyer af damp ud i den frostklare luft. De ved, hvad vintersolhvervet betyder. Det er ikke bare kulde og mørke – det er optakten til den nat, hvor de igen skal af sted. Glæden sitrer i dem, og de kan ikke vente med at komme afsted!

Vintersolhvervet minder om, at selv den længste nat har en ende, og at bevægelsen allerede er begyndt. Snart vil stilheden blive afløst af lyd, fart og lys på himlen.

Kontakt Julemanden